Guide fra webinaret

Sådan bruger vi AI hver dag

Tak, fordi du var med. Her er de værktøjer og arbejdsgange, vi selv bruger i murph hver dag. Med skærmbilleder og pile, så du kan se præcis hvor du skal klikke.

Start her

Kortet og Opskriften

De fleste står på trin 0 eller 1. Trin 1 kan du nå i aften med værktøjerne i guiden.

TrinHvad det betyder
0 ChatGPTDu spørger, den svarer
1 Kender din forretningDine priser, regler og tone ligger klar
2 Koblet på dine systemerMail, kalender, CRM
3 Starter af sig selvIngen skal trykke på noget
4 Flere, der arbejder sammenFra én til et helt team
5 AI-medarbejdere, der kørerHver dag, uden dig

Opskriften: tre spørgsmål, før du bygger

  • Trigger: Hvad udløser den? Fx en kunde udfylder formularen.
  • Handling: Hvad gør den? Fx regner prisen ud efter jeres egne priser.
  • Resultat: Hvad kommer ud? Fx tilbuddet ligger hos kunden.

Er opgaven klar til en AI-medarbejder?

  1. Sker den igen og igen?
  2. Kan du sige, hvad der starter den?
  3. Følger den faste regler, og ligger dataen i et system?
  4. Kan du se, om resultatet er rigtigt?
  5. Hvor mange timer om ugen tager den?

Ja til de første fire: så er den klar. Det femte fortæller dig, hvad den er værd.

Sådan hænger det sammen

En dag med AI hos os

HvornårHvad vi gørVærktøj
Morgen"Hvad skal jeg forberede i dag?" Claude læser kalender og mailClaude Connectors
Før et mødeSamler alt om kunden fra mail, drev og sidste mødeClaude Connectors
Under mødetIngen noter, bare samtalenFireflies
Efter mødetOpfølgningsmail skrevet ud fra resuméet, læst og sendtClaude Skills
Hele dagenMails og beskeder talt ind i stedet for skrevetWispr Flow
EftermiddagEn video optaget, lyden renset og et første klip lavetElevenLabs og Eddie
Værktøj 1

Wispr Flow: du taler, den skriver

Gør tale til færdig tekst, direkte der hvor din markør står: i mailen, i Slack, i Claude. Den fjerner "øh", retter dig, når du siger noget om midt i en sætning, og sætter tegn.

Gratis op til 2.000 ord om ugen
Wispr Flow: 45 ord i minuttet på tastaturet mod 220 med Flow
Wisprs egne tal. Billede: Wispr Flow.

Kom i gang

  1. Hent den på wisprflow.ai. Mac, Windows, iPhone og Android.
  2. Vælg dit sprog i Flow-baren. Den kan over 100 sprog.
  3. Sæt markøren i en mail, hold genvejstasten nede, tal, og slip.
Wispr Flows forside med pil til download-knappen
Her henter du den.

Fem steder, vi bruger den hver dag

HvorHvad vi siger
MailsSvaret til kunden, talt ind på 30 sekunder
ClaudeLange forklaringer om opgaven, kunden og hvad vi vil have ud af det
Slack og WhatsAppKorte svar til teamet uden at røre tastaturet
Efter et mødeDet vi lige har aftalt, før vi glemmer det
DokumenterFørste udkast til et tilbud eller en guide som denne

Sådan taler du til Claude

Den største gevinst er ikke mails. Det er, at du giver Claude meget mere at arbejde med, fordi det er nemt at sige.

Skrevet: "Skriv et tilbud til en kunde."

Talt ind: "Skriv et tilbud til Jens fra Hansen Byg. Han vil have hjælp til at svare kunder hurtigere. De er otte ansatte og får omkring tyve henvendelser om ugen. Han er travl og læser ikke lange mails, så hold det kort, én side, og slut med et forslag til et møde på torsdag."

Det andet tager 20 sekunder at sige, og svaret bliver brugbart med det samme.

Tips

  • Lær den dine navne. Læg kundenavne og fagord i Wisprs ordbog.
  • Tal, som du ville forklare en kollega. Den rydder op.
  • Læs altid igennem, før du sender.
Værktøj 2

Fireflies: mødet skriver sit eget referat

Er med på dine onlinemøder, skriver alt ned og sender bagefter et resumé med det, I aftalte, og hvad næste skridt er.

Der findes en gratis version
Et møde i Fireflies med resumé, aftaler, samtalen og notetakeren
Sådan ser et møde ud bagefter. Billede: Fireflies.

Kom i gang

  1. Opret dig på fireflies.ai.
  2. Forbind din kalender, så den kan se dine møder.
  3. Lad den deltage i dit næste møde. Sig til de andre, at mødet bliver optaget.
Fireflies' forside med pil til Get Started

Det får du efter hvert møde

  • Et resumé af hvad mødet handlede om.
  • Aftaler og næste skridt, med tidspunktet i optagelsen.
  • Hele samtalen som tekst, søgbar på tværs af alle møder.
  • Opgaver fordelt på dem, der sagde, de ville gøre noget.

Tre ting, vi gør med resuméet

Kopier resuméet ind i Claude og brug en af de her:

Skriv en kort opfølgningsmail til kunden ud fra dette møde. Ét afsnit om hvad vi aftalte, ét om næste skridt, og et forslag til en dato. Brug kun det, der står i resuméet.
Lav en liste over alt, jeg har lovet at gøre i dette møde, med deadline hvis den blev nævnt.
Hvilke indvendinger havde kunden, og hvordan kan jeg svare på dem næste gang?

Husk

  • Sig til, at mødet bliver optaget.
  • Tjek navne og tal. Den hører nogle gange forkert.
  • Sæt sproget til dansk i indstillingerne til danske møder.
Værktøj 3

ElevenLabs: studielyd uden studie

Fjerner ekko og baggrundsstøj fra en optagelse, så stemmen står rent. Vores videoer går igennem den, før de bliver klippet.

Der findes en gratis version

Kom i gang

  1. Opret dig på elevenlabs.io.
  2. Find Voice Isolator.
  3. Upload din optagelse og hent den rensede lyd.
ElevenLabs Voice Isolator med pile til Sign up og upload

Hvornår den gør en forskel

OptagelseProblemEfter ElevenLabs
Video på kontoretEkko fra væggeneStemmen står tæt og klart
Optaget udeVind og trafikKun stemmen er tilbage
Webinar eller mødeTastatur og summenLyder som et studie

Andre ting, ElevenLabs kan

  • Speak til video: skriv en tekst, og få den læst op med en naturlig stemme.
  • Oversæt din video: din egen stemme på et andet sprog.
  • Lydeffekter: beskriv en lyd med ord, og få den lavet.
Tip: God lyd betyder mere end godt billede. Folk ser en video med dårligt billede færdig, men ikke en med dårlig lyd.
Værktøj 4

Eddie: AI, der klipper dine videoer

Laver et første klip ud fra din råoptagelse og finder de gode bidder i et interview. Du retter til med almindelige ord.

2 timer gratis, uden kreditkort

Kom i gang

  1. Gå til heyeddie.ai og log ind med Google.
  2. Upload din optagelse.
  3. Skriv, hvad du vil have ud af den.
Eddies forside med pil til Get started for free

Sådan giver du Eddie en god opgave

Lav et klip på 60 sekunder til LinkedIn med de tre bedste svar om, hvorfor kunderne valgte os. Start med det stærkeste svar.
Find alle steder, hvor jeg forklarer, hvordan vores proces virker, og sæt dem sammen til én video på under tre minutter.
Klip pauser, øh'er og gentagelser væk, men behold resten i den rækkefølge, det blev sagt.

Vores flow fra optagelse til video

  1. Optag på telefon eller kamera. Ingen manuskript, bare tal.
  2. Rens lyden i ElevenLabs.
  3. Første klip i Eddie.
  4. Finpuds selv: undertekster, start og slut.
Claude · trin 1 på kortet

Claude Projekter: lær Claude din forretning

Et projekt er et rum i Claude, hvor dine priser, regler og din tone ligger klar. Alt, du spørger om inde i projektet, ved Claude allerede.

Et Claude-projekt med pile: beskrivelse, filer og hvor du spørger
Billede: Anthropic. Menuen kan se lidt anderledes ud hos dig.

Sådan laver du det

  1. Klik på Projects i menuen til venstre.
  2. Klik på Nyt projekt og giv det et navn, fx "Min virksomhed".
  3. Skriv dine instruktioner: hvem I er, hvem jeres kunder er, hvordan I skriver.
  4. Læg dine filer ind: prisliste, et par gode tilbud, jeres vigtigste mails.

Skabelon til dine instruktioner

Du hjælper [firmanavn], en [branche] med [antal] ansatte i [by]. Vores kunder: [hvem I sælger til, og hvad de typisk har brug for]. Det sælger vi: [jeres ydelser eller produkter i én linje hver]. Sådan skriver vi: [du-form, kort, venlig, ingen fagsprog]. Regler: - Brug kun priser fra prislisten i projektets filer. - Opfind aldrig datoer, tal eller løfter. - Er du i tvivl, så spørg mig i stedet for at gætte. - Alt, der skal sendes til en kunde, er en kladde. Jeg læser det først.

Tre projekter, vi vil anbefale dig at lave

ProjektFiler du lægger indDet kan du så bede om
SalgPrisliste, tre gode tilbud, jeres casesTilbud, opfølgning, svar på indvendinger
KundeserviceDe 20 spørgsmål, I får oftest, og jeres svarSvar på kundemails i jeres tone
IndholdJeres bedste opslag, tone, målgruppeOpslag, nyhedsbreve, manuskripter
Claude · trin 2 på kortet

Claude Connectors: kobl Claude på dine systemer

En connector giver Claude adgang til fx din mail, kalender eller dit drev. Så kan du spørge "hvad har jeg lovet folk i denne uge?", og Claude finder svaret selv.

Claudes Connectors-vindue med pile
Billede: Anthropic. Menuen kan se lidt anderledes ud hos dig.

Sådan forbinder du

  1. Åbn Claudes indstillinger og find Connectors.
  2. Vælg systemet, fx Gmail eller Google Kalender.
  3. Klik Connect og log ind hos systemet.
  4. Start en ny samtale og spørg om noget, der ligger i systemet.

I listen ligger blandt andet Gmail, Google Kalender, Google Drive, Notion, Asana, Canva, Linear, Intercom og Atlassian.

Prompts til hverdagen

ConnectorSpørg om
Gmail"Hvilke kunder venter på svar fra mig?"
Google Kalender"Hvad skal jeg forberede til mine møder i morgen?"
Google Drive"Find vores seneste tilbud til [kunde] og opsummer det."
Notion eller Asana"Hvilke opgaver er forsinkede?"
Flere på én gang"Forbered mig på mødet med [kunde]: seneste mails, tilbud i Drive og hvad vi aftalte sidst."

Sikkerhed

  • Forbind kun det, du har brug for. Start med mail og kalender.
  • Claude ser det, du selv kan se. Ikke mere.
  • Kundedata kræver en aftale. Tjek jeres databehandleraftaler først.
  • Du kan altid slå en connector fra igen.
Claude · det, vi lærer jer

Claude Skills: lær Claude en opgave én gang

En skill er en lille manual. Når opgaven dukker op, læser Claude den selv og gør det på din måde. En skill er bare en Opskrift, Claude husker.

Din første skill på 10 minutter

  1. Vælg én opgave, du gør hver uge. Skriv den som Opskriften.
  2. Skriv reglerne ned, som du ville forklare en ny medarbejder.
  3. Gem den i Claude: slå "Create and edit files" til, gå til Customize, Skills, klik + og Create skill.
  4. Test den med tre rigtige eksempler og ét, hvor den skal sige nej.
Claudes indstillinger med pile til Capabilities, filer, Upload skill og skill-creator
Billede: Anthropic, fra lanceringen af skills. I nyeste version ligger skills under Customize, Skills.

Tre skills, du kan kopiere

Mail i min tone

Navn: mail-i-min-tone Hvornår: når jeg beder om et svar på en mail Regler: - Kort. Højst fem linjer. - Du-form, venlig, ingen floskler. - Slut altid med ét konkret næste skridt. - Skriv aldrig priser eller datoer, jeg ikke selv har givet dig. - Det er en kladde. Jeg læser den, før den bliver sendt.

Mødeopfølgning

Navn: moedeopfoelgning Hvornår: når jeg giver dig et møderesumé eller noter Gør: 1. Lav en liste over aftaler og hvem der gør hvad. 2. Skriv en opfølgningsmail: tak, hvad vi aftalte, næste skridt med dato. 3. Lav en liste over det, jeg selv har lovet. Regler: - Brug kun det, der står i noterne. Opfind ingen datoer. - Mailen er en kladde.

Tjek mit tilbud

Navn: tjek-tilbud Hvornår: når jeg beder dig tjekke et tilbud, før det sendes Tjek: - Passer priserne med prislisten i projektet? - Er moms regnet rigtigt, og står det, om priser er med eller uden moms? - Er kundens navn, adresse og opgave rigtige hele vejen igennem? - Er der en gyldighedsdato og et klart næste skridt? Svar med en liste: hvad er rigtigt, og hvad skal rettes.

Hvad gør en skill god?

God skillDårlig skill
Én opgave"Hjælp mig med salg"
Siger hvornår den skal brugesIngen beskrivelse af hvornår
Konkrete regler: længde, tone, hvad den aldrig må"Skriv godt"
Et eksempel på et godt resultatIngen eksempler
Testet, også en hvor den skal sige nejAldrig prøvet af

Fejl, vi selv har lavet

  • For store skills. Del dem op.
  • Ingen regel om at sige "det ved jeg ikke". Så gætter den.
  • Glemt at opdatere den, når priser eller tone ændrer sig.
Kopier og brug

Promptbibliotek

Prompts vi selv bruger. Kopier dem ind i Claude, gerne inde i et projekt. Ret det i firkantede parenteser.

Salg

Skriv et tilbud til [kunde] på [opgave]. Brug vores prisliste. Hold det på én side, og slut med et konkret næste skridt.
Her er en mail fra en kunde, der siger nej. Skriv tre forskellige svar: et der giver slip, et der stiller ét spørgsmål, og et der foreslår noget mindre. [indsæt mail]
Forbered mig på et møde med [virksomhed]. Hvad laver de, hvad kan være deres største problem, og hvilke tre spørgsmål bør jeg stille?

Kunder og mails

Skriv et svar på denne mail i vores tone. Kort og venligt. Lov ikke noget, der ikke står i vores filer. [indsæt mail]
Her er 20 kundespørgsmål. Gruppér dem efter emne, og skriv et standardsvar til hver gruppe. [indsæt spørgsmål]

Drift og tid

Her er min uge: [indsæt opgaver]. Hvilke opgaver gentager sig, følger faste regler og kunne laves af en AI-medarbejder? Skriv hver som trigger, handling og resultat.
Lav en tjekliste til [opgave], så en ny medarbejder kan gøre det rigtigt første gang.

Indhold

Skriv tre LinkedIn-opslag ud fra denne kundehistorie. Start med en sætning, der får folk til at stoppe op. Ingen floskler. [indsæt historie]
Lav et manuskript til en video på 60 sekunder om [emne]. Start med et problem, vis løsningen, slut med én opfordring.

Gør Claude bedre til dig

Stil mig 10 spørgsmål om min virksomhed, ét ad gangen, og skriv derefter instruktioner til et Claude-projekt ud fra mine svar.
Her er tre mails, jeg selv har skrevet. Beskriv min tone, så du kan skrive som mig. [indsæt mails]
Sådan arbejder vi

Vores arbejdsgange

  1. Bestem, hvad succes er, før du bygger. Hvor mange timer, hvor mange kroner.
  2. Én opgave ad gangen. Skriv den som Opskriften. Kan du ikke det, er den ikke klar.
  3. Test med rigtige eksempler, også dem, der skal gå galt. Den skal kunne sige "det ved jeg ikke".
  4. AI'en sender aldrig noget i vores navn, uden at vi har læst det. Den laver kladder. Vi trykker send.
  5. Nøgler og koder ligger i en boks. Aldrig i en mail, en chat eller et dokument.
  6. Aftale før data. Ingen kundedata ind i et AI-værktøj før en databehandleraftale.
  7. Hvert møde har et referat. Næste skridt bliver sendt samme dag.
Næste skridt

Find din første AI-medarbejder

Vores AI stiller dig et par spørgsmål om din virksomhed og hjælper dig med at finde ud af, hvor du skal starte, og hvilke AI-medarbejdere du burde bygge først.

Start her

Vi ses i morgen kl. 20, hvor vi bygger live. Der er ingen replay.

murph · trymurph.com